SKB opgaven uge 13 2011

SKB opgaven

Del 1

Hvad er det vi vil arbejde med, udføre, ud at undersøge?

Vi vil arbejde med ældste børn fra vuggestuen. Vi vil lave en sansesangleg med sangen ”Tossesangen”. Det vil vi gøre, fordi sangen har mulighed for stimulere sprog og kropsbevidsthed. Vi vil gøre brug af sangen ”Jeg kan høre med mit øre” hvor børnene bruger sanserne i forbindelse med sangen. Vi vil ”bage boller” som er en massageleg, hvor børnene laver massage på hinanden ud fra en tekst som vi pædagoger forklarer og viser, hvad børnene skal gøre ved hinanden. Vi tager selv et barn og giver massage dermed er vi medvirkende i aktiviteten.

 Hvor – i hvilken kontekst? Hvilke rammefaktorer skal tages i betragtning?

Fussingssøegens vuggestue, hvor vi har mulighed for at låne et musiklokale til vores aktivitet. Det drejer sig om ca. 6 -8 børn i alderen 2,5 -2,9 år. Ud fra vores uddannelse vil vi bruge 3 punkter af CKF´erne: A – leg, bevægelse, sundhed og idræt, C – menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger. D- institutionens bevægelses, sundheds og idrætskultur.

 Hvorfor – hvad er vores idé, begrundelse, mål, intentioner

Vores ide er, om det er muligt at stimulere børns sprog og kropsbevidsthed via en bevægelsessangleg. Fordi det er en vigtigt del af børns udvikling og giver kompetencer til den videre læring. At børnene får en god oplevelse og en lille bevidsthed om deres krop og hvordan man kan bruge sproget i forhold til kroppen.

 Hvordan – Didaktiske overvejelser: hvorledes struktureres et forløb/aktivitet med en brugergruppe, således at mål og intentioner imødekommes?

Vi besøger dem dagen inden aktiviteten, for at børnene kan nå at se os an, så vi ikke er fremmede når aktiviteten skal foregå. Aktiviteten er en sangleg og vi vil benytte os af Knud Illeris læreprocesser om Drivkraft – Indhold og Samspil og Anton Antonovsky og ”følelsen af sammenhæng”. Vi bruger smtte – modellen til at tilrettelægge vores aktivitet.

 Hvilke barrierer, vilkår og forudsætninger er der for vores opgave?

Hvis børnene ikke er trygge ved os, så kan det være svært at udfører aktiviteten. Hvis børnene er syge eller vi er syge. Men så laver vi en plan B, så vi har mulighed for at udfører aktiviteten alligevel. Vi har i denne institution vilkår som gør, at det er muligt at gennemfører denne aktivitet. Forudsætningerne i denne opgave er måske ikke de bedste, fordi vi kun er to i gruppen. Det kan være svært at filme aktiviteten med os begge, men vi får muligvis en pædagog til at filme, så vi begge er deltagende på samme tid.

 Med hvilke resultater vil vores opgave være en succes?

Hvis børnene har haft det sjovt i samværet med os. Hvis vores aktivitet er forløbet positivt og børnene kunne se en mening med aktiviteten. Hvis vi har været i stand til at få Knud Illeris model om Drivkraft – Indhold og Samspil til at gå op i en højere enhed og Anton Antonovsky ´s model om ”følelsen af sammenhæng” med i vores aktivitet.

 Hvilke særlige udfordringer er der fagligt, viden - og færdighedsmæssigt?

Fagligt kan vi lærer om lærerprocesser. Viden om krop og bevægelse og sproglig tilegnelse , som er en del af læreplanerne. Færdighedsmæssigt lærer vi om vores intentioner og mål har været realistiske.

Del 2

 Målovervejelser - linjefaglige/ pædagogiske?

Vores Målovervejelser rammer linjefaget, som handler om sundhed, krop og bevægelse. Den pædagogiske tilgang er vores læreprocesser og den sproglige tilgang.

 Hurtig kontakt og indledende konkrete aftaler med en konkret pædagogisk praksis/ kontekst.

Vi tog tidlig i forløbet kontakt til Fyssingøegnensvuggestue og fik positiv tilbage melding og både det at udfører en aktivitet og at filme den. Vi udfører aktiviteten i uge 14 og hvis der opstår forhindringer laver vi en ny aftale med dem.

 Viden om den konkrete kontekst. Forundersøgelser i den valgte praksis for afklaring af hvilke betingelser og muligheder, der gives jer. Her tænkes også helt konkret på specifik målgruppe og tidsfaktor. Indhentning af viden om målgruppen.

Det ved vi godt

 Hvordan er den gældende praksis på området, hvilke behov kan der være for forandring og fornyelse?

De er sundhedsbevidste både med maden og hvordan kroppen kan udvikle sig i denne aldersgruppe. Vuggestuen har gjort flere tiltag med hensyn til udviklingen af kroppen, men altid kan selvfølgelig gøres bedre, for der findes mange muligheder.

 Hvad ved vi (forforståelse)? Hvad vil vi vide? (for at forstå/ forklare/ begrunde).

Lene har kendskab til vuggestuen, fordi hun har været i praktik der. Vi vil gerne have viden om, hvordan de inkludere Sundhed, krop og bevægelse i en pædagogisk kontekst.

 Hvordan indhenter vi viden? Herunder indsamling af empiri. Hvilke metoder/ værktøj tænkes anvendt.

Gennem personalet og hjemmeside i vuggestuen. Internettet og via vores faglige bøger i uddannelsen. Vi har investeret i en bog, som omhandler bevægelse og sprog af Lotte Salling. Vi bruger en sangtekst og vil muligvis lave et interview med pædagogen som filmer os. Måske lidt udklædningstøj, for at fange børnenes interesse.

 Hvad kan vi, hvad skal/vil vi gerne kunne (tilegnelse af færdigheder i linjefag).

Blive mere bevidste om, hvad Sundhed Krop og Bevægelse har af muligheder indenfor det pædagogiske arbejde.

 Didaktiske overvejelser.

Vi handler ud fra børnenes betingelser, fordi det derved er nemmere at få børnene til at deltage i aktiviteten. Vores didaktiske overvejelser er her omkring Knus Illeris og Anton Antonovsky.

SMTTE-MODEL

Sammenhænge:

Der er en sammenhæng mellem vores aktivitet og den pædagogiske praksis, fordi vi vil igennem aktiviteten viser at der er en læringsproces fra aktiviteten (sangleg) til det videre forløb i institutionen uden at vi er til stede. Via vores aktivitet viser vi, at vi har indblik i læreplanerne, fordi krop og bevægelse, sproglige kompetencer og alsidige personlige udvikling er en del af de pædagogiske læreplaner, som politikeren har udarbejdet for, at børnene opnår udvikling i forskellige kompetencer. At børnene skal opnå disse kompetencer er, fordi vi gerne skulle udvikle børnene til at blive borgere, som kan tage del i vores samfund. Vores værdigrundlag bygger på, at vi gerne vil vise at pædagoger kan gå forrest både, når det drejer om at være deltagende i en aktivitet og bagefter at blive bevidste om, hvad børnene i den alder mestre og dermed at kunne planlægge den pædagogiske praksis ud fra dette.

Mål:

At børnene opnår en bedre kropsbevidsthed og sproglighed og det er sundhedsfremmende at bruge kroppen, fordi samfundet har behov for borgere, som kan tage del arbejdsbyrden. Det er forebyggende, fordi børnene så ikke bliver overvægtige og får en viden om sundhed. Den sproglige del gør at børnene får bedre kompetencer, fordi der er fokus på at de lærer sproget og derved får børnene mulighed for, at tilegne sig andre kompetencer.

Evalueringer:

Vi vil efter aktiviteten se på, hvad der var godt/skidt og hvad der kunne være bedre eller anderledes gjort. Vi vil høre om det pædagogiske personale vil arbejde videre med vores sang, så vi kan få en tilbagemelding om, hvordan udviklingen af kroppen og sproget er blevet. Vi vil interview det pædagogiske personale om, hvordan de synes aktiviteten er forløbet. Hvordan er vores samarbejde forløbet inden, under og efter forløbet.

Tiltag:

Sanglege, viden om sund mad og det sproglige. Rum som er egnet til aktiviteten, videokamera, børn, sang, forskellige billeder af sund mad/usundt mad. Børnene skal gerne kunne benævne tingene, så det bliver ikke svære objekter. En pædagog til at filme os og give tryghed til de børn, som har behov for det. Vi vil lave et interview, for at danne os et overblik over, hvilken tilgang vuggestuen har til kropsbevidsthed, det sproglige og den alsidige udvikling af børnene.

Indhold:

Vi har behov for viden om kroppen, sundhed og bevægelse, for at kunne vide hvad der passer til et vuggestuebarn. Det kan være den motoriske, den sansemæssige og den sproglige udvikling. Vi skal bruge et velegnet rum, som giver mulighed for fordybelse og koncentration. Det gælder både børn og os. Vi har brug for en til at filme os i aktiviteten.

Tegn:

Hvis børnene er aktive og deltagende så er vores mål nået. Hvis vi fornemmer at børnene har en forståelse for det kropslige, sundheden og kan lide at lege med sproget, så mener vi at vores feltarbejde er vellykket. Hvis vi har været deltagende og været i stand til at formidle og motivere børnene, så er vores budskab blevet fuldendt. Hvis vi har ramt børnenes udviklingszone og de har været i stand til at mestre uden at blive fortvivlet eller usikker, så er vores mission nået.