Retorik – at lære mundtlig formidling kap 2

DKK til mandag d 7-3-2011
Retorik – at lære mundtlig formidling kap 2 Af: Helle Hvass
De forskellige typer mundtlig formidling
Der er forskellige måder at formidle på, der er den skriftlige måde, som kan være meget forskelligt kommer an på hvad det er man vil formidle og hvad budskabet er med det, og om det er præsten eller pædagogen, dronningen også vider der vil formidle noget.
Vi skelner mellem to former for mundtlig formidling nemlig samtalen og enetalen. Enten taler vi mennesker med hinanden, eller også taler vi til hinanden.
samtale og enetale i en lærers hverdag, og de forskellige typer har altså hver deres overordnede hensigt som man skal kende for at kunne producere, analysere og vurdere den enkelte type.
Samtalen
Samtale i undervisning
Samtale i gruppearbejde
Samtale ved møder
Samtale ved mundtlig eksamen
Enetalen
Faglig formidling Fremlæggelse Kollektiv besked
Fortælling
Referat
Genfortælling
Anmeldelse
Oplæsning
I en samtale skal man prøve at finde en ligevægt mellem at lytte og tale men det kan være svært.
Det kan være at man har så meget man gerne vil formidle og hele tiden vil tage ordet men kan også være ar man syntes de andre snakker for meget og man ikke får sagt det man gerne ville.
elle samtale kommer alle der har noget på hjerte, til orde, og alle parter er indstillede på at lytte aktivt.
Men det det kan være meget svært da det kræver meget af en selv at lytte og sætte sig ind i den anden holdninger og meninger, grunden til at mange har svært ved at få sagt det man gerne ville er at man er bange for at sige noget forkert og har misforstået informationerne, og derfor for mange ikke sagt det de gerne ville. Men man skal bare sige til sig selv at der er findes ingen dumme spørgsmål og man kan kun lære af det.
Samtalen kan deles op i fire faser.
I første fase skal man konstatere at alle har samme forudsætninger og viden.
I den anden fase skal snakke om den fældes viden man har om emnet / teksten, og der kan findes forskellige meninger om det og det er i orden.
I den tredje fase bliver der mulighed for at mene noget, for at evaluere og kommen med ens egne meninger.
I den fjerde fase at advokere for en bestemt fortolkning som f.eks. hvor man kan gå ind og analyser om teksten har et bestemt budskab.
Samtalerådgivning
Som lære skal men være god til at styre forløbet og få alle med og være god til at spore sig ind på hvordan den enkle elev lære tingene på. I grubber skal man være god til at arbejde sammen og lade alle komme til orde. Samtaler ved møder er der mange af i et lærerliv, f.x i forbindelse med forældrekonsultation, er det en samtale om hvordan det går med det enkle barn i skolen men også en måde hvor forældre og lære kan komme til at kende hinanden på.
Samtalen ved mundtlig eksamen er en helt speciel form for samtale fordi dens overordnede hensigt er at vurdere en eksaminands kunnen. Eksaminand og eksaminator taler ikke sammen for at udveksle synspunkter eller gøre hin¬anden klogere. Nej, de taler sammen for at eksaminator og
censor skal få mulighed for at vurdere om eksaminanden ved lidt, noget eller meget om et emne.
Der er mange der har svært ved sådan en samtale da det er en meget stresset siturasjon man kommer i og man blive usikker da det man skal ind og fremlække ved man at læren og eksaminator ved meget om det emne og man er bange for at sige noget forkert.

Den slags indre samtaler skal ikke forekomme under en eksamination. Der er ubekendte nok, så det er meget vig¬tigt at samtalerne er åbne. Eksaminator skal sige højt:
• „Har jeg forvirret dig?"
• „Skal jeg stille spørgsmålet på en anden måde?"
• „Har du brug for en tænkepause?" Eksaminanden skal sige:
• „Vil du gentage spørgsmålet?"
• „Vil du stille spørgsmålet på en anden måde?"
• „Jeg forstår ikke helt dit spørgsmål, spørger du om ...?"
• „Jeg kan ikke svare på det spørgsmål, vil du stille et andet?"

synopsiseksamen. Den overordnede hensigt med den slags eksamen er at til selvstændigt at opstille en problemstilling i et pensum og argumentere for løsningsforslag ved at bruge relevant teori. En synopsis er et meget kortfattet skriftligt produkt som skal uddybes mundtligt. En synopsis lægger op til samtale. En synopsiseksamen begynder normalt med at eksa¬minanden præsenterer sin synopsis. Herefter følger en samtale mellem eksaminator og eksaminand. Eksaminator spørger for at afdække hvor godt eksaminanden er; inde i
problemstillingen, i teorien, i den faglige metode, i den faglige terminologi, i forholdet mellem teori og praksis, i at koble problem og løsning, i at argumentere, i at forholde sig kritisk til egne konklusioner og i at perspektivere.
På mange måder er synopsiseksamen mindre stres¬sende for eksaminanden som i højere grad selv kan styre begivenhedernes gang. Men risikoen for indre samtale er til stede og skal bekæmpes.
Der findes mange myter om hvad eksaminander skal gøre og ikke skal gøre ved en eksamen, og myterne lever i bedste velgående på alle niveauer i uddannelsessystemet. Men det skal man ikke lade sig gå på af for selvfølgelig er der nogen af dem der er rigtig men også lige så mange der ikke er.

Eksamen er på mange måder et spil, og de der klarer sig godt, følger spillereglerne:
• Præsenter en disposition for lærer og censor. Så er det din eksamen, og din lærer kan hjælpe dig tilbage på sporet hvis du bevæger dig væk fra emnet.
• Sørg for at have øjenkontakt med din lærer. Øjenkon¬takten holder jer væk fra de indre samtaler. Censor er med for din skyld og skal koncentrere sig om dig. Du skal ikke koncentrere dig om censor.
• Hvis du er meget nervøs, så sig det. Lad være med at sige at „du ikke kan finde ud af det", „åh nej" eller „nej, jeg ved ikke rigtig alligevel". Det påvirker dig til at tro at du virkelig er i krise.
• Hvis du bliver bragt ud af fatning, så sig det. Spørg hvis der er et spørgsmål du ikke forstår. Lærere kan også være nervøse eller uopmærksomme.
• Overbevis dig selv om at du har gjort hvad du kunne, for at forberede dig til eksamen. Det sender gode sig¬naler når du skal i gang med at tale. Selvbebrejdelser er dårlige for selvværdet.

Enetale

Enetalen er når en person tager ordet i længer tid og når man holder enetale, er man med andre ord i dialog med sine modtagere. Enetale er når det er er noget man har forbedret og et budskab man ville informere om til nogle andre.Talen med sigte på fremtiden, den politiske tale, som skal føre til at modtagerne tager stilling til om en fremtidig handling er gavnlig eller skadelig. Talen med sigte på nutiden, lejlighedstalen, som skal føre til at modtagerne i en fælles følelse for en person eller sag samles.
Fremlæggenes har en anden overordnet hensigt end den faglige formidling. Hvor den faglige formidling i høj grad handler om en viden man har samlet ind, handler frem¬læggelsen om resultatet af en selvstændig undersøgelse. Fx når man skal fremlægge et posjekt skal man prøve at trække det vigtigste ud af posjektet for at give sin vidne videre.

Kollektiv besked
Mange lærere klager over at børn og unge ikke kan forstå en kollektiv besked i dag. Pædagoger og psykologer har mange bud på hvad det skyldes, børn og unge er individualister og bryder sig ikke om at blive behandlet som en hær der skal modtage en fælles ordre. Børn og unge skal huske så mange beskeder dg aftaler i dag at de ikke kan overskue det. Børn og unge er forkælede og oplever aldrig at det har konsekvenser hvis de glemmer en aftale eller ikke holder hvad de har lovet.
Fortællinger
Børn fortællinger hvad de har oplevet, og gør det bare uden at tænke over det, og det kan fremmer deres sprog, men jo ældre man bliver er der flere og flere der holder op med det, da der bliver stillet støre krav til ens fortællinger, den der skal lære at fange modtageren med sin fortæl¬ling, skal altså øve sig i at finde konflikter i sine oplevelser. Konflikter kan være: modsætninger, misforståelser, pro¬vokationer, uretfærdigheder, lykketræf osv., og fortælleren skal vænne sig til at spørge sig selv har modtagerne forstået hvad jeg har sagt.

Hvis man skal formidle en bog som man har skrevet skal den indeholde følgende spørgsmål:
• Hvad hedder bogen, og hvem har skrevet den?
• Hvilken type bog er det? (realisme, krimi, science fic¬tion osv.)
• Hvad handler bogen om? (referat)
• Har bogen særlige kendetegn? (sprog, disposition, il¬lustrationer osv.)
• Hvilket udbytte kan man få af at læse bogen?
• Kan bogen anbefales? Hvorfor eller hvorfor ikke?
Og man skal sikre sig at læseren vil læse noget om det emne som bogen indeholder.