Om velfærdsstatens forandringer og pædagogers professionsetik
Vi pædagoger skal være i stand til at kigge indad professionelt og udadtil for kunne skabe respekt for vores profession.
Filosoffen Anne -Marie S. Christensen siger, at vi skal være opmærksomme på, hvad det er vi finder vigtigt i praksis, for at vi kan skabe "det gode liv" for den gruppe mennesker som vi har ansvaret for i vores profession.
Moral og etik
Moral handler om hvordan vi skal handle eller hvad vi skal eller må. Etik handler om hvorfor vi skal handle på den måde.
De professionelle valg og professionsetikken
Vi skal kunne træffe beslutninger, kunne vurdere en situation og derudover foretage valg af de handlinger som bruges eller ej. I den pædagogiske verden træffes beslutninger både individuelt og i kollektivt bland kollegaer. Men det afhænger hvilket arbejde vi er indenfor.
At tage en beslutning af meget afhængig af hvad det er som er problemet. Vores valg er eller skal helst være baseret på den erfaring, evidens og etik som de professionelle har med sig.
Der findes også flere metoder som kan bruges i beslutningsfasen og der skal vi kunne dokumentere, hvorfor vores valg er faldet netop på den metode i forhold til en anden.
Men vi skal altid bestræbe os på, at gøre det bedste for borgeren.
Velfærdsstatens etos
Siden 2. verdenskrig har pædagoger kunnet læne sig op af de idealer som til grund for de skandinaviske velfærdsstater. Men i dag er det ikke så "nemt" for befolkningen har nu kritiske øjne på pædagoger, så nu skal vi selv vise at vi er "gode" nok til vores arbejde og vise vi er stolte af vores profession.
Pligtetikken og velfærdsstaten
Pædagogiske idealer stammer fra den europæiske humanisme, som er "gør mod andre, hvad du vil, de skal gøre mod dig".
Pligtetikken er: At have respekt for det andet menneske.
I dag bliver tingene formuleret anderledes: Vi vil være rollemodeller i vores arbejde.
I ældre tid var det et kald at blive pædagog, men i dag er det et lønarbejde som ikke altid har de ressourcer som vi gerne vil have i vores arbejde.
Individet og fællesskabet
Vi pædagoger har ansvaret for at varetage de svagtstilledes interesser - børn, syges og de ældre.
Nytteetikken og konkurrencestaten
Nytteetikken er: at man kan se konsekvensen i en handling - konsekvensetik.
Konkurrencestaten handler om at forskellige institutioner vil have ens borgere, som vil samme eller kræver det samme.
Alt det bedste til alle - alle de bedste til os
I dag skal det kunne betale sig at gøre noget for nogen. Hvis man ikke gør noget bliver det registreret og man bliver stillet til ansvar for det.
Når vi pædagoger bliver mere uddannet, så er der fordi vi skal kunne gøre en forskel i vores arbejde og få borgeren til at bidrage til samfundet. Det gælder både ved velfærden, uddannelse, sundhed og social indsats.
Pligtetiks synspunkt: At mennesker blot er et middel til at få den økonomiske vækst til at vokse.
Nytteetikken synspunkt: At vi gør hvad der er bedst for os selv eller den institution hvor vi arbejder.
Moralisme, målinger og mundsvejr
Vi pædagoger skal passe på, at vi ikke kommer til at få institutionerne til kun at være forretninger, hvor vi siger vi varetager borgerens interesse, men inderst inde faktisk varetager vores egen succes i stedet for.
En professionel dydsetik
Om det er pligtetikken eller nytteetikken så er det måder at argumentere sig på i den pædagogiske verden.
pligtetiske imperativ gælder for alle mennesker uanset kultur baggrund eller de sociale forhold mennesker er i.
Nytteetikken i vore konkurrencestat går ikke på kompromis og kan altid finde alternative midler til at nå sine mål og det gælder også menneskelig udvikling.
Kernen i det pædagogiske arbejde kunne være: "At handle godt og rigtigt er, hvad der skaber det gode liv"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar