Mennesket i bevægelse kap 1.

Af: Anne-Merete Kissow og Hanne Pallesen

Mennesket i bevægelse

Kapitel 1.

Undervisningens filosofiske fundament

Er nogle idealer som hænger sammen med holdninger og værdier.

Naturvidenskabelig filosofi

Udspringer fra positivismen som blev udviklet af Auguste Comte (1798-1857). Kun det som opfattes gennem sanserne er virkeligt og mennesker er født med et sæt af muligheder.

En lærer kan styre hvad vedkommende vil lære eleverne og det kalder man at undervisningen er teknisk præget.

Åndsvidenskabelig filosofi

Filosoffen Hegel (1770-1831) mente at menneskets åndelige erkendelse er det som skaber virkeligheden.

Filosofisk idealisme – fornuften vigtig for at forstå virkeligheden. Fornuften udvikler sig i en højere enhed i en dialektisk erkendelse.

Kierkegaard (1813-1855) mente at er der også måtte inderlighed og lidenskab til.

Naturvidenskabens opgave er at forklare og Åndsvidenskabeligens opgave er at forstå.

Åndsvidenskabelig – kundskab, dannet og kulturelle værdier.

Undervisning skal være medvirkende til at understøtte aktørers udvikling og gerne formå at skifte mellem begge ting. Læring er en dannelsesproces.

Målet er at elever får en frihed ud fra den viden vedkommende har og at man har en ansvarlighed ud fra sine handlinger.

Hermeneutikken – læren om fortolkning og meningsudlægning.

Forståelse – forsforståelse – helhedforståelse som revideres i omstændighederne.

Fænomenologisk og eksistentialistisk filosofi – åndsvidenskabelige retninger

Sartre (1905-1980) – nye kundskaber har ingen indflydelse på eleven, hvis eleven ikke kan se en mening med det som skal læres. Læring har med følelser, handling og forståelser at gøre = subjektiv proces.

Læreren = oplevelser, problemstillinger og situationer som skal præsenteres for eleven.

Mening, ansvar og frihed er væsentlige punkter i læreprocessen.

Boldspil = delvist lærestyring og medansvar af eleven gør at eleven måske selv tager initiativ en anden gang.

Åndsvidenskabelig udvikler – kreativitet, samarbejdsevner og selverkendelse, så eleven kan indgå i nye sammenhænge.

Kritisk filosofi

Materialistisk virkelighedsopfattelse som Marx (1818-1883) fremstiller den.

Handler om den ydre verden med produktion og økonomi.

Det betyder at viden er henvisende og i fortsat forandring.

Her er menneskets et produkt af den historiske udvikling og hvordan samfundet og kulturen er her og nu.

Viden er magt og det er vigtigt at eleverne får del i den magt.

Habermas (1929-) er filosof og har haft betydning for udviklingen af den kritiske pædagogik.  Han mener der skal være en sammenhæng mellem elevens livssituation og kundskaben.

Når der handles skal der være til gavn for fællesskabet og eleverne skal lærer at give kritik men og lærer at være selvkritiske.

Når der undervises er det både lærer og eleverne som i fællesskab tilrettelægger undervisningen. Men det kræver at begge er engagerede, fællesskabsfølelse og har en god arbejdsmoral.

 Planlægning af bevægelsesundervisning

Filosofi = klarhed

Planlægning af undervisning er en didaktisk refleksion = overvejelser ud fra idealer og menneskesyn.

Eleverne skal have tro på sig selv: IKKE kun teknisk præget undervisning.

Eleverne skal lære en speciel ting: Så er Teknisk præget undervisning på sin plads.

Hvad skal eleverne lærer = færdigheder

Hvad skal der komme ud af læreprocessen = dannelse