Til Lene

Vores planlægning af forløbet ved Mette 2011

Vores metode til den lille SKB opgave.

Vi tog tidlig i forløbet kontakt til Fyssingøegnensvuggestue og fik positiv tilbage melding og både det at udfører en aktivitet og at filme den. Vi udfører aktiviteten i uge 14 og hvis der opstår forhindringer laver vi en ny aftale med dem.

Vores forløb med børnene.

Torsdag d. 7/4 mødes vi ude i vuggestuen kl. 9.00

Så er vi med til samling og frugt, hvor vi fortæller hvad vi laver der. Vi siger hvilke børn som skal være med til forløbet.

Klokken 9.30 tager vi børnene med i gymnastiksalen, måske på stuen hvis børnene ikke føler sig trygge endnu. Vi starter med at introducere børnene til vores forløb og afprøver de forskellige ting.

Klokken 11.00 spiser vi sammen med personalet og børnene og hjælper dem med de forskellige ting inden børnene skal ud og sove.

Klokken 12.00 siger vi tak for i dag.

Fredag d. 8/4 mødes vi i vuggestuen kl. 9.00

Starter med samling og frugt og gentager hvad det er vi laver der og hvilke spørger om børnene kan huske, hvem der skal med os til forløbet om børnene har lyst til at være med.

Vi tager de børn med, som har lyst for derved for børnene selvbestemmelse og medbestemmelse.  Til opvarmningen tager vi tossesangen, hvor børnene skal gå i rundkreds og lærer forskellige kropsdele at kende og hvor de er placeret.

Sansesangen hvor børnene lærer om de forskellige sanser og hvad de bruger dem til.. Børnene skal nu hente tæpper til sig selv og derefter bliver de trukket af sted på et tæppe. Det gør vi fordi, børnene derved bliver trygge ved tæppet til vi når til massagedelen, hvor vi skal bruge tæpperne.

Vi laver et forløb med udgangspunkt i ”Laban teori”, hvor man laver forskellige aktiviteter med kroppen fx hopper, kravler, drejer rundt, går baglæns, strækker armene ud til siden op over hovedet, ned til fødderne, ned på måsen og op igen, gå sidelæns først den ene side og dernæst den anden side.

Massageforløbet ”bage boller” kommer til sidst som cool dovn. Vi bruger musik som passer til de forskellige aktiviteter.

Vi har en pædagog til at filme hele forløbet og vi lægger det råt ud på studienettet, så Mette har en chance for at få et helheds indtryk af vores forløb.

Vi tager ud til Lene og ser filmen, som vi har optaget til vores forløb.

Hvis vi føler at børnene er for trætte, da det er en fredag. Så leger vi med børnene og arrangere en ny dag, hvor børnene ikke har været så meget igennem i løbet af ugen.

Vores rollefordeling i forløbet:

Det finder vi ud af torsdag.

SKB opgaven uge 13 2011

SKB opgaven

Del 1

Hvad er det vi vil arbejde med, udføre, ud at undersøge?

Vi vil arbejde med ældste børn fra vuggestuen. Vi vil lave en sansesangleg med sangen ”Tossesangen”. Det vil vi gøre, fordi sangen har mulighed for stimulere sprog og kropsbevidsthed. Vi vil gøre brug af sangen ”Jeg kan høre med mit øre” hvor børnene bruger sanserne i forbindelse med sangen. Vi vil ”bage boller” som er en massageleg, hvor børnene laver massage på hinanden ud fra en tekst som vi pædagoger forklarer og viser, hvad børnene skal gøre ved hinanden. Vi tager selv et barn og giver massage dermed er vi medvirkende i aktiviteten.

 Hvor – i hvilken kontekst? Hvilke rammefaktorer skal tages i betragtning?

Fussingssøegens vuggestue, hvor vi har mulighed for at låne et musiklokale til vores aktivitet. Det drejer sig om ca. 6 -8 børn i alderen 2,5 -2,9 år. Ud fra vores uddannelse vil vi bruge 3 punkter af CKF´erne: A – leg, bevægelse, sundhed og idræt, C – menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger. D- institutionens bevægelses, sundheds og idrætskultur.

 Hvorfor – hvad er vores idé, begrundelse, mål, intentioner

Vores ide er, om det er muligt at stimulere børns sprog og kropsbevidsthed via en bevægelsessangleg. Fordi det er en vigtigt del af børns udvikling og giver kompetencer til den videre læring. At børnene får en god oplevelse og en lille bevidsthed om deres krop og hvordan man kan bruge sproget i forhold til kroppen.

 Hvordan – Didaktiske overvejelser: hvorledes struktureres et forløb/aktivitet med en brugergruppe, således at mål og intentioner imødekommes?

Vi besøger dem dagen inden aktiviteten, for at børnene kan nå at se os an, så vi ikke er fremmede når aktiviteten skal foregå. Aktiviteten er en sangleg og vi vil benytte os af Knud Illeris læreprocesser om Drivkraft – Indhold og Samspil og Anton Antonovsky og ”følelsen af sammenhæng”. Vi bruger smtte – modellen til at tilrettelægge vores aktivitet.

 Hvilke barrierer, vilkår og forudsætninger er der for vores opgave?

Hvis børnene ikke er trygge ved os, så kan det være svært at udfører aktiviteten. Hvis børnene er syge eller vi er syge. Men så laver vi en plan B, så vi har mulighed for at udfører aktiviteten alligevel. Vi har i denne institution vilkår som gør, at det er muligt at gennemfører denne aktivitet. Forudsætningerne i denne opgave er måske ikke de bedste, fordi vi kun er to i gruppen. Det kan være svært at filme aktiviteten med os begge, men vi får muligvis en pædagog til at filme, så vi begge er deltagende på samme tid.

 Med hvilke resultater vil vores opgave være en succes?

Hvis børnene har haft det sjovt i samværet med os. Hvis vores aktivitet er forløbet positivt og børnene kunne se en mening med aktiviteten. Hvis vi har været i stand til at få Knud Illeris model om Drivkraft – Indhold og Samspil til at gå op i en højere enhed og Anton Antonovsky ´s model om ”følelsen af sammenhæng” med i vores aktivitet.

 Hvilke særlige udfordringer er der fagligt, viden - og færdighedsmæssigt?

Fagligt kan vi lærer om lærerprocesser. Viden om krop og bevægelse og sproglig tilegnelse , som er en del af læreplanerne. Færdighedsmæssigt lærer vi om vores intentioner og mål har været realistiske.

Del 2

 Målovervejelser - linjefaglige/ pædagogiske?

Vores Målovervejelser rammer linjefaget, som handler om sundhed, krop og bevægelse. Den pædagogiske tilgang er vores læreprocesser og den sproglige tilgang.

 Hurtig kontakt og indledende konkrete aftaler med en konkret pædagogisk praksis/ kontekst.

Vi tog tidlig i forløbet kontakt til Fyssingøegnensvuggestue og fik positiv tilbage melding og både det at udfører en aktivitet og at filme den. Vi udfører aktiviteten i uge 14 og hvis der opstår forhindringer laver vi en ny aftale med dem.

 Viden om den konkrete kontekst. Forundersøgelser i den valgte praksis for afklaring af hvilke betingelser og muligheder, der gives jer. Her tænkes også helt konkret på specifik målgruppe og tidsfaktor. Indhentning af viden om målgruppen.

Det ved vi godt

 Hvordan er den gældende praksis på området, hvilke behov kan der være for forandring og fornyelse?

De er sundhedsbevidste både med maden og hvordan kroppen kan udvikle sig i denne aldersgruppe. Vuggestuen har gjort flere tiltag med hensyn til udviklingen af kroppen, men altid kan selvfølgelig gøres bedre, for der findes mange muligheder.

 Hvad ved vi (forforståelse)? Hvad vil vi vide? (for at forstå/ forklare/ begrunde).

Lene har kendskab til vuggestuen, fordi hun har været i praktik der. Vi vil gerne have viden om, hvordan de inkludere Sundhed, krop og bevægelse i en pædagogisk kontekst.

 Hvordan indhenter vi viden? Herunder indsamling af empiri. Hvilke metoder/ værktøj tænkes anvendt.

Gennem personalet og hjemmeside i vuggestuen. Internettet og via vores faglige bøger i uddannelsen. Vi har investeret i en bog, som omhandler bevægelse og sprog af Lotte Salling. Vi bruger en sangtekst og vil muligvis lave et interview med pædagogen som filmer os. Måske lidt udklædningstøj, for at fange børnenes interesse.

 Hvad kan vi, hvad skal/vil vi gerne kunne (tilegnelse af færdigheder i linjefag).

Blive mere bevidste om, hvad Sundhed Krop og Bevægelse har af muligheder indenfor det pædagogiske arbejde.

 Didaktiske overvejelser.

Vi handler ud fra børnenes betingelser, fordi det derved er nemmere at få børnene til at deltage i aktiviteten. Vores didaktiske overvejelser er her omkring Knus Illeris og Anton Antonovsky.

SMTTE-MODEL

Sammenhænge:

Der er en sammenhæng mellem vores aktivitet og den pædagogiske praksis, fordi vi vil igennem aktiviteten viser at der er en læringsproces fra aktiviteten (sangleg) til det videre forløb i institutionen uden at vi er til stede. Via vores aktivitet viser vi, at vi har indblik i læreplanerne, fordi krop og bevægelse, sproglige kompetencer og alsidige personlige udvikling er en del af de pædagogiske læreplaner, som politikeren har udarbejdet for, at børnene opnår udvikling i forskellige kompetencer. At børnene skal opnå disse kompetencer er, fordi vi gerne skulle udvikle børnene til at blive borgere, som kan tage del i vores samfund. Vores værdigrundlag bygger på, at vi gerne vil vise at pædagoger kan gå forrest både, når det drejer om at være deltagende i en aktivitet og bagefter at blive bevidste om, hvad børnene i den alder mestre og dermed at kunne planlægge den pædagogiske praksis ud fra dette.

Mål:

At børnene opnår en bedre kropsbevidsthed og sproglighed og det er sundhedsfremmende at bruge kroppen, fordi samfundet har behov for borgere, som kan tage del arbejdsbyrden. Det er forebyggende, fordi børnene så ikke bliver overvægtige og får en viden om sundhed. Den sproglige del gør at børnene får bedre kompetencer, fordi der er fokus på at de lærer sproget og derved får børnene mulighed for, at tilegne sig andre kompetencer.

Evalueringer:

Vi vil efter aktiviteten se på, hvad der var godt/skidt og hvad der kunne være bedre eller anderledes gjort. Vi vil høre om det pædagogiske personale vil arbejde videre med vores sang, så vi kan få en tilbagemelding om, hvordan udviklingen af kroppen og sproget er blevet. Vi vil interview det pædagogiske personale om, hvordan de synes aktiviteten er forløbet. Hvordan er vores samarbejde forløbet inden, under og efter forløbet.

Tiltag:

Sanglege, viden om sund mad og det sproglige. Rum som er egnet til aktiviteten, videokamera, børn, sang, forskellige billeder af sund mad/usundt mad. Børnene skal gerne kunne benævne tingene, så det bliver ikke svære objekter. En pædagog til at filme os og give tryghed til de børn, som har behov for det. Vi vil lave et interview, for at danne os et overblik over, hvilken tilgang vuggestuen har til kropsbevidsthed, det sproglige og den alsidige udvikling af børnene.

Indhold:

Vi har behov for viden om kroppen, sundhed og bevægelse, for at kunne vide hvad der passer til et vuggestuebarn. Det kan være den motoriske, den sansemæssige og den sproglige udvikling. Vi skal bruge et velegnet rum, som giver mulighed for fordybelse og koncentration. Det gælder både børn og os. Vi har brug for en til at filme os i aktiviteten.

Tegn:

Hvis børnene er aktive og deltagende så er vores mål nået. Hvis vi fornemmer at børnene har en forståelse for det kropslige, sundheden og kan lide at lege med sproget, så mener vi at vores feltarbejde er vellykket. Hvis vi har været deltagende og været i stand til at formidle og motivere børnene, så er vores budskab blevet fuldendt. Hvis vi har ramt børnenes udviklingszone og de har været i stand til at mestre uden at blive fortvivlet eller usikker, så er vores mission nået.

Undervisning i uge 12

Hvor vi startede mandag morgen med af have Lisbeth til pæd, hvor vi havde noget om etik og pædagogernes professionetik, hvor Lisbeth først havde et oplæg ud fra en paver point og bagefter var vi i grupper jeg var sammen med Jette - Annette J - Annette U - Lene hvor vi snakkede om moralske værdige fra egen praksis.
Og over middag havde vi Mette til SKB der hvor vi skulle have læst kap 1 og kap 5 i mennesker i bevægelse, pædagogisk idræt og pædagoger skal løbe forrest. Hvor vi først var over i kirken og lave nogle bevægelses teorier og bagefter var vi over i klassen og have noget teori
Tirsdag havde vi også Mette til SKB Hvor vi skulle have læst side 68-70 og 121-123 i æstetik og læring der startede vi med at snakke om vores SKB opgave da der er meget forvirring om den hvordan vi skal lave vores fæltarbejde og med video optagelsen om vi skal filme mere end en gang men tror vi fik det nogenlunde på plads alle sammen.

Vores opgaven om pædagogisk kropslighed, vores teoretiske overvejelser som vi lægge ind på vores blog og praksis filmes om pædagogens og brugerens kropslighed skal vi lægge ind på studienet og det skal senest være færdig den 20-4-2011.
og så vil Mette kommentere det følgene sener på vores blog.
Den vidne og erfaringer som vi tilegner os i Mettes opgave om pædagogisk kropslighed kan vi så bruge til den store SKB opgave.
Vi snakkede også lidt om fremlæggelsen af SKB opgaven som skal tage 15 min. og hvad vi evt. kan bruge video eller eller lave noget med nogle bruger og som der står at vi skal lave vores feltarbejde i uge 17 kan man bruge til hvis der er noget man gerne vil have uddybet eller gerne vil fordybe sig noget mere i.
Og så fik vi lidt teori om bl.a. Rudolf Laban bevægelseslære og Definition på æstetik
hvor vi startede med at lave noget fælles og bagefter i grubber.
syntes det er dejligt at få teori ind på denne her måde hvor det man får bevægelses delen med en god måde for mig at lære det på.

Som der står i bogenpædagogisk idræt.
Jeg høre det-jeg glemmer det
Jeg ser det-jeg huskerdet
jeg gør det-jeg forstår det
(kinesisk ordsprog)
og nok også mit.

Og så fik vi også at vide at vi i uge 14 skal i Dronningborg hallen fra kl. 9-12 og på skolen fra kl. 12-14.
Torsdag var jeg ude ved Susanne hvor vi fik lavet fores forløb hvad vi vil lave til vores film optagelse et rigtig godt forløb syntes jeg er spændt på at komme ud og lave det i uge 14 i vuggestuen.
det var vist det for denne her uge.

Gruppearbejde torsdag d. 24 marts 2011

Lene kom ud til mig i dag og vi fik lavet en plan over vores SKB forløb i vuggestuen. Så nu er vi næsten klar til forløbet og vi glæder os til at komme ud i vuggestuen i uge 14. Vores planlægning kan bruges til metodeafsnittet i den store opgave i SKB.
Jeg var så heldig at Lene havde taget hendes massagebriks med, så jeg skal lige love for at jeg fik massage i dag. Min forforståelse for massage var, at det skulle være en behagelig oplevelse. Men jeg blev overrasket for det gjorde sørme så ondt, at jeg måtte snakke højt for at glemme smerten. Pyha sikke en oplevelse :-)
Men jeg er nu glad for at Lene gad at hjælpe mig, så nu skal jeg til kiropraktor i morgen og så går det forhåbentligt over igen.
Tak for hjælpen Lene.
God weekend til alle
Knus Susanne

Ondt i ryggen

Hej alle
Lige nogle tanker fra mig til jer.
Jeg har desværre ikke kunnet være til undervisningen i denne uge, for min ryg har det ikke særligt godt for tiden. Jeg har fået et mundtligt referat fra Lene.
Der er åbenbart meget tvivl om vores "Store opgave" i SKB, men HUSK nu på, at det ikke er en eksamensopgave. Det er en opgave, hvor vi kan få respons af lærerne, så vi har en god basis for at lave eksamensopgaven til efteråret.
Jeg blev faktisk ret forskrækket over den nervøsitet, som der tilsyneladende er i forbindelse med opgaven.
Jeg er glad for at jeg ikke kører tingene sådan op, for det bruger vist en del energi og det er jeg ikke i besiddelse af lige for tiden.
Jeg håber ikke det bliver til sure miner, fordi jeg har lavet dette indlæg.
Jeg håber alle kommer ned på jorden og får det godt med opgaven i stedet for.
Kærlig hilsen Susanne

Er det mon bare mig????????

Jeg kan ikke komme ind på 09 MR siden overhovedet. Der er som om den bare er blevet slettet, men det håber jeg da ikke er sket.
Er der andre som har problemer eller kan alle komme ind?
Hilsen Susanne

Er praksis prima? Erika tirsdag i uge 13

Artikel af: Claus Holm
Hans Siggaard Jensen, som er professor og institutionsleder ved Learning Lab Denmark, ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Der er han forsker i viden og videnskabsteori - teknologi, medicin og pædagogik. Hans Siggaard Jensen gør i denne artikel opmærksom på at det er vigtigt at have en teoretisk baggrund, for at kunne løse problemstillinger ude i praksis. Men det støder i mod nogle, fordi der er en holdning til at praksis er det bedste. Hans Siggaard Jensen mener at teorien åbner for nye handlemuligheder i praksissen.
Rasmus Willig, som er Ph.d., adjunkt og formand ved dansk sociologforening ved institut for Samfundsvidenskab og Erhvervøkonomi ved Roskilde Universitetscenter. Han er forsker i kritisk teori og er optaget af teoritisk virksomhed i vores nuværende samfund.
Rasmus Willig gør i denne artikel opmærksom på at mennesker gerne vil vide, hvad det rigtige er at gøre i en given situation. I stedet for at tale om det teoretiske rigtige så vil man have svar på det praktiske rigtige at gøre.
Der bliver henvist til Jurgen Habermas, som har arbejdede ved Franfurts Universitet i 1968. Som mener at det er vigtigt at kunne det teoretiske for at være mere handlingsorieteret i dannelse og praksis.
Filosoffen Peter Sloterdijk mener i artiklen, at vi skal være høflige, pragmatisk, opmærksom og ironisk - som diplomater og voksne nu bør være det.

Mesterlæren genopstår Erika uge 13 tirsdag

Her er en artikel om det man kalder mesterlærer. Mesterlærer er ved at genopstå og det er en god ting for de individer som er svage boglige. For det er ikke ensbetydende med at de ikke kan tage en uddannelse og blive dygtige til deres profession. De skal i starten i praktik og derefter på skole, for så kan de relatere til det de har lært i praksis og dermed bliver skoleforløbet måske bedre for de individer som er svage i det boglige.

Lektor Vibe Aarkrog fra Danmarks Pædagogiske Universitet som er forsker i erhvervsuddannelser og Lektor Klaus Nielsen fra Aarhus universitet, som har speciale i praksislærer mener begge at principperne fra mesterlærer har en fremtid.
De unge vil gerne have rollemodeller, som de kan lærer fra og blive lige så dygtige som de er. De vil gerne have ansvar og vise hvad de kan. De vil gerne opnå at være en del i fællesskabet.

At kunne udvide sin horisont via sin uddannelse på en sådan måde, at man var flere steder i praktik, så var der mulighed for at få et mere nuanceret billede a,f hvordan man kan gribe en aktivitet an på.

Pædagoger skal løbe forrest SKB Mette 21/3 2011

Artiklen fra BUPL handler i det store hele om. at vi pædagoger skal være opmærksomme på, at børn ser os som rollemodeller.
Så derfor skal vi når det drejer sig om sundhed, krop og bevægelse være bedre til at løbe med børnene, lege vildt med børnene, klatre med børnene eller hvad det nu er man brænder for hver især.
For hvis vi er opmærksomme på at bruge det vi brænder for, så har vi måske børnene opmærksomhed og deres deltagelse i de aktive aktiviteter, som er så sunde og livsbekræftende for de fleste.
At kører på mooncar er noget af det bedste jeg ved, når jeg er i børnehave og det vil jeg holde ved, når jeg komme ud og arbejde igen. For jeg elsker at bevæge mig sammen med børnene og det skal gerne fortsætte efter uddannelsen. Så min mission er at bevæge mig lige så meget som pædagog, som jeg gjorde som pædagogmedhjælper. Men jeg vil bruge min teoretiske viden om Sundhed, krop og bevægelse i de aktiviteter eller forløb, som jeg er med til at planlægge i fællesskab med andre.

Æstetik og læring tirsdag 22/3 2011 SKB Mette

Symboldannelse i det potentielle rum
Donald W. Winnicotts teori
Det potentielle rum = fristed hvor vi kan fastholde og bearbejde erfaringer fra den indre verden i en symbolsk form.

Interaktion = samspillet
Overgangsobjekt  = bygge bro mellem den indre og ydre verden
Resume´

• Evnen til at anvende symboler udvikles i spædbarnsalderen i det potentielle rum
• Det potentielle rum er relationelt
• Det potentielle rum forudsætter en overenskomst, baseret på tillid
• Drivkraften for den enkelte er et behov for at bearbejde psykiske uligevægtigtstilstande
• Al æstetisk virksomhed udvikles ud fra symboldannelsen og legen i det potentielle rum
• Symboldannelsen i det potentielle rum bygger bro mellem den indre og ydre verden

Objektviden og subjektviden

Objektviden = er viden ud fra den ydre verden

Subjektviden = er viden ud fra den indre verden

Intersubjektiv = er kommunikationen mellem den potentielle rum og en del af det subjektviden, altså en fælles viden som er en mellemting af subjektiv og objektiv.

Æstetisk virksomhed skabes mellem den indre og den ydre verden.

Ross

Følelsesintelligens = er hvis vi forstår os selv, vores følelser og handlinger både som personlige men også som en del af den omgivende kontekst.

Æstetiske fag = musik, drama, billedkunst og digtning

Ross og Jean Piagets

Piagets  læreprocesser og indre skemaer:

Adaptionsproces = få ny viden hvor man skal kunne fastholde, bearbejde og fortolke den viden og kunne putte den i det rigtige skema til senere brug.

Assimilation = her har man fået puttet sin viden i det rigtige skema, men nu skal vi også kunne rive det frem og bruge den viden til andet en det første.

Adoption = de to begreber supplere hinanden i et samspil.

Det er vigtigt at der er ligevægt mellem de to begreber, for at kunne udvikle sig.

Subjekt - reaktive = her har man en pludselige reaktion på noget, som har været undervejs længe.

Subjekt -refleksive = her bruger man fx musik til at bearbejde sin følelse og derved kommer ud af det med udviklet følelsesintelligens.

Ross konkludere:

• æstetisk virksomhed udvikles i det potentielle rum
• det potentielle rum kan rumme en frisættelse
• æstetisk virksomhed kan udtrykke den indre, subjektive verden
• følelsesmæssige erfaringer organiseres i indre strukturer
• ubalance i de indre strukturer kan sætte en subjekt-reafleksiv, æstetisk virksomhed i gang
• æstetisk virksomhed er en måde at lære på
• æstetisk virksomhed kan udvikle følelsesintelligens

Æstetiske læreprocesser og identitetsdannelse

Kirsten Drotner

1. Et individuelt niveau ( forholdet jeg-mig)
2. Et socialt niveau (forholdet jeg-du)
3. Et kulturelt niveau (forholdet jeg-verden)

Hun mener at æstetisk virksomhed ikke kun bygger bro mellem en indre og ydre verden, nej der skabes også forbindelse mellem fortid, og nutid, det ubevidste og det bevidste.

Thomas Ziehes

Søgeproces i identitetsdannelsen = at man i æstetisk virksomhed har et frirum til at komme i kontakt med fortiden, nutiden  det bevidste og det ubevidste og derved være i stand til at skabe sig selv.

Fiktionens beskyttelse = selv om jeg læser en bog som er uhyggelig, behøver jeg ikke at være uhyggelig som person.

Resume´

• Unge og voksne udvikler æstetiske symboler på samme måde, som det lille barn udvikler overgangsobjekter
• Æstetisk virksomhed udspiller sig i det potentielle rum og under fiktionens beskyttelse
• Æstetisk virksomhed er en måde at udvikle identitet på

Hohr, Ross og Drotner

• Forene den indre oplevelse af verden med den ydre kontekstuelle virkelighed
• bearbejde førsymbolske oplevelser af verden
• udtrykke de usigelige
• udvikle personlig subjekt-i-verden-viden
• udvikle følelsesintelligens
• udvikle identitet
• udvikle evnen til at tænke abstrakt
• samle og udtrykke fragementerede oplevelser i en meningsfuld helhed.

Mennesket i bevægelse kap 1.

Af: Anne-Merete Kissow og Hanne Pallesen

Mennesket i bevægelse

Kapitel 1.

Undervisningens filosofiske fundament

Er nogle idealer som hænger sammen med holdninger og værdier.

Naturvidenskabelig filosofi

Udspringer fra positivismen som blev udviklet af Auguste Comte (1798-1857). Kun det som opfattes gennem sanserne er virkeligt og mennesker er født med et sæt af muligheder.

En lærer kan styre hvad vedkommende vil lære eleverne og det kalder man at undervisningen er teknisk præget.

Åndsvidenskabelig filosofi

Filosoffen Hegel (1770-1831) mente at menneskets åndelige erkendelse er det som skaber virkeligheden.

Filosofisk idealisme – fornuften vigtig for at forstå virkeligheden. Fornuften udvikler sig i en højere enhed i en dialektisk erkendelse.

Kierkegaard (1813-1855) mente at er der også måtte inderlighed og lidenskab til.

Naturvidenskabens opgave er at forklare og Åndsvidenskabeligens opgave er at forstå.

Åndsvidenskabelig – kundskab, dannet og kulturelle værdier.

Undervisning skal være medvirkende til at understøtte aktørers udvikling og gerne formå at skifte mellem begge ting. Læring er en dannelsesproces.

Målet er at elever får en frihed ud fra den viden vedkommende har og at man har en ansvarlighed ud fra sine handlinger.

Hermeneutikken – læren om fortolkning og meningsudlægning.

Forståelse – forsforståelse – helhedforståelse som revideres i omstændighederne.

Fænomenologisk og eksistentialistisk filosofi – åndsvidenskabelige retninger

Sartre (1905-1980) – nye kundskaber har ingen indflydelse på eleven, hvis eleven ikke kan se en mening med det som skal læres. Læring har med følelser, handling og forståelser at gøre = subjektiv proces.

Læreren = oplevelser, problemstillinger og situationer som skal præsenteres for eleven.

Mening, ansvar og frihed er væsentlige punkter i læreprocessen.

Boldspil = delvist lærestyring og medansvar af eleven gør at eleven måske selv tager initiativ en anden gang.

Åndsvidenskabelig udvikler – kreativitet, samarbejdsevner og selverkendelse, så eleven kan indgå i nye sammenhænge.

Kritisk filosofi

Materialistisk virkelighedsopfattelse som Marx (1818-1883) fremstiller den.

Handler om den ydre verden med produktion og økonomi.

Det betyder at viden er henvisende og i fortsat forandring.

Her er menneskets et produkt af den historiske udvikling og hvordan samfundet og kulturen er her og nu.

Viden er magt og det er vigtigt at eleverne får del i den magt.

Habermas (1929-) er filosof og har haft betydning for udviklingen af den kritiske pædagogik.  Han mener der skal være en sammenhæng mellem elevens livssituation og kundskaben.

Når der handles skal der være til gavn for fællesskabet og eleverne skal lærer at give kritik men og lærer at være selvkritiske.

Når der undervises er det både lærer og eleverne som i fællesskab tilrettelægger undervisningen. Men det kræver at begge er engagerede, fællesskabsfølelse og har en god arbejdsmoral.

 Planlægning af bevægelsesundervisning

Filosofi = klarhed

Planlægning af undervisning er en didaktisk refleksion = overvejelser ud fra idealer og menneskesyn.

Eleverne skal have tro på sig selv: IKKE kun teknisk præget undervisning.

Eleverne skal lære en speciel ting: Så er Teknisk præget undervisning på sin plads.

Hvad skal eleverne lærer = færdigheder

Hvad skal der komme ud af læreprocessen = dannelse

Mennesket i bevægelse kap 5

Af: Anne-Merete Kissow og Hanne Pallesen

Mennesket i bevægelse

Kapitel 5.

Grundtræning – de bevægelsesmæssige grundelementer

Bevægelighed, styrke, udholdenhed, spændingsbalance og koordination.

En harmonisk bevægelse er når alle grundelementer skaber en helhed, hvor de supplere hinanden og er afhængig af hinanden.

Alsidighed i grundtræningen

Hvis der er balance i grundtræningen har vi mulighed for, at bygge et solidt fundament og det er godt hvis man vil udvikle specielle færdigheder.

Kroppen = oplevelser og handlinger som vi kan mærker selv og når man kan udtrykke sig.

Har en krop = krop i tankerne og i sproget man kan se sig selv udefra (spejl) og derved vurdere sig selv. Det man ser, skal helst være identisk med det man mærker, for så vil man føle sig hel som menneske.

Selvfølelse = oplever sig stærk- bevægelig og udholdende.

Selvtillid = styrke, kondition, smidig krop kontrol og troen på hvad jeg kan.

De to begreber udvikles fra vi bliver født igennem bevægelse, oplevelser og i samspil med omgivelserne.

Det er vigtigt at bevægelsesaktiviteterne giver mening for den enkelte og drives af lyst, for ellers giver de fleste op.

Der skal være mulighed for fordybelse, eksperimenter fx lege prøve grænser og blot det at være sammen. Det vækker nemlig vores energi, vitalitet og livskraft.

Musikalitet og ekspressivitet i grundtræningen

Musikalitet = følsom for omverdenen – bruge intuition, empati, kreativitet og hører svingninger og vibrationer fra omverdenen. Skabe harmoni med det grundlæggende i vores følelser. Kan fremkalde erindringer om følelser og stemninger.

Bevægelsesfaget – bliver musikken anvendt bevidst og stykker til fx Zumba bliver udvalgt med omhu. Underviseren kan med musikken få vores energi til at hæve eller dæmpe sig ud fra aktiviteten. Men den kan også udvikle evnen til at være i stilhed, lytte, lade sig påvirke og bevæge af naturlige lyde, som findes i omverdenen.

Hvis vi forholder os musikalsk til aktørerne og aktiviteten, er nærværende, og lytter til dialogen, pauserne i dialogen og hvad der eller sker i rummet. Det giver gode rammer for aktørernes empati, intuition, kreativitet og dermed udvikles ekspressivitet måske.

Ekspressivitet = evnen til at give et nuanceret og tydeligt følelsesudtryk gennem handling og ord. Det er godt hvis både musikken og ekspressivtet er den del af bevægelsesaktiviteten, for det danner bro mellem indre følelser, ydre kropsudtryk, mellem intuition og rationalitet og mellem ordløse og det udtrykte. Så skabes der sammenhæng mellem enkeltdelene og det giver helheden liv.

Personlige og sociale kompetencer

Personlige kompetencer =følelser, tanker som er rettet imod vores selvforståelse og identitetsdannelse. Man kan føle at man er noget og oplever man har handlekompetence.

Sociale kompetencer = arenaer hvor vi er sammen med andre, der er der mulighed for empati, indføling og solidaritet.

Grundtræning må ikke gøre kroppen til en maskine

Der er tale om fysisk grundtræning, men man er nød til også at fokusere på de sansemæssige, følelsesmæssige oplevelser som er forbundet med menneskets bevægelser.

Der skal skabes mening med bevægelsen og oplevelser, glæde for dem som træner. Man skal kunne føle at der er engagement og glæde fra dem som træner. Det skal ikke kun være en sur pligt.

Opvarmning – en fortsat proces

At få begyndt

Der er flere overvejelser når man skal få begyndt på aktiviteten.

Hvilke krav er der til aktivitet og hvad skal deltagerne være klar til?

Kraftfuldt muskelarbejde: muskel og ledopvarmning, for at forebygge skader.

Uforudsigeligt samspil: grupperelationer og have krav om fleksibilitet og hurtig omstilling som et krav.

Individuelt konkurrencepræstation: kendte øvelser og chancen for at lade op uden forstyrrelser.

Forpligtende samarbejde: opmærksomhed og samarbejde vægtes højt.

Særlig stemning: fyld rummet med dejlig stemningsmusik, så deltagerne møder den gode stemning når de ankommer.

Hvis en aktivitet er godt pædagogisk planlagt, så er der mulighed for at deltagerne vil være med til aktiviteten.

Nogle nyttige spørgsmål til underviseren:

·         Skal de løse opgaver?

·         Skal de følge styring?

·         Skal de arbejde sammen/alene?

·         Er der behov for indbyrdes omsorg/opmærksomhed?

·         Skal man tage afgørende beslutninger alene?

·         Skal man overvinde sig selv?

·         Skal man være åben for det uforudsigelige?

·         Skal man tage initiativ og bruge sin kreativitet?

Opvarmningen skal være en glidende overgang til det næste, som er på programmet.

Det fysiologiske aspekt

Fysiologiske faktorer:

·         De kemiske processer går hurtigere

·         Nervefibrenes ledningsevne forbedres, så nerveimpulserne strømmer hurtigere

·         Blod og vævsvæske strømmer lettere, og dermed ernæres og iltes musklerne hurtigere

·         Vævet bliver mere eftergiveligt

·         Ilt afgives hurtigere fra hæmoglobinet

·         Diffusionen fra blod til muskler går lettere

·         Den viskøse modstand i muskler, bindevæv og led bliver mindre

·         Koordinationen lettes

Almene råd, når det drejer sig om at hæve kropstemperaturen:

·         Aktiv opvarmning er at foretrække frem for passiv

·         Aktivering af relativt store muskelgrupper skaber mest varme

·         Man bør starte i roligt tempo og med små bevægelsesudslag, for at undgå skader

·         Efterhånden kan intensiteten øges, så den mod slutningen når op på højde med de krav. Den efterfølgende aktivitet stiller til kroppen

·         Især i kolde omgivelser må man være klædt på, så man holder varmen

At blive parat til næste skridt

Man kan mærke når det lykkes: Hvis undervisningen forløber i et naturlig flow, så går det godt. Her er deltagerne med til at præge udviklingen og skabe liv. Underviseren justerer i forhold til de deltagende formåen og reaktioner.

Når det ikke lykkes: Er deltagerne forbeholden, mangler måske tryghed og har en negativ indstilling eller stemningen daler, så er det svært at få rettet op på det igen. For så er energien og koncentrationen forsvundet.

At afslutte

Betyder når jeg sidder på kondicyklen, at nu skal jeg cool dovn. Det er når tempoet skal ned og aktiviteten snart slutter.

Afsluttende aktiviteter er præget af:

·         Dalende krav om intensitet og indsats

·         Enkel bevægelser, gerne med præg af automatik

·         Færre og mere rolige sansepåvirkninger

·         Nydelse og væren

Det kan dreje sig om = afspænding, udspænding, let gang, eller hvis det er parvis – massage, ryste eller løfte kropsdele, give omsorg eller lytte til beroligende musik.

Bevægelighed

Handler om at kunne omstille sig fra at være passiv til aktiv eller at kunne flytte sig fra en måde til en anden måde. Det er forskelligt hvordan bevægelighed påvirker som helhed:
Der er fx,

• alder, 
• miljø og kultur,
• bevægeseserfaring
• medfødte anlæg, kropsporportioner, kropsbygning
• psykologiske manifestationer i kroppen
• arbejds - og fritidsaktivitetsformer
• træningsmængder/træningsintensitet
• skader, sygdom træthed

Praktisk arbejde med bevægelighed

Det er når vi laver noget, som har samspillet i fokus. En aktivitet hvor der er flere involveret. Hvor vi udvikler bevægeligheden og træner målrettet den mekaniske bevægelighed for at bedre bevægeudslaget i kroppens led.

Metoder til den målrettede bevægelighedstræning

Forbedre kroppens funktion på bestemte områder fx at arbejde med ens skulder som ikke har den bevægelighed som den engang havde.

Dynamisk bevægelighedtræning

En træning hvor der er en rytmisk og dynamisk bevægelse i leddet og hvor man kommer ud i ydrestillingerne. Det findes i mange gymnastik og idrætsaktiviteter og kræver en del plads for at kunne udfolde sig.

Statisk bevægelighedstræning - udspænding

Passiv udspænding = når jeg selv strækker mine muskler ud efter træning.

Aktiv udspænding = er når jeg strækker min muskel i 10 sekunder og derefter slipper, så strækker min muskel selv det sidste.

agonisten =

antagonisten =

autogen hæmning =

Når man skal udspænde bør musklerne være varme for at få den maksimale udnyttelse.

Kun en muskelgruppe af gangen og inddrager alle leddene i musklen.

Kommer ud i ydrestillingen.

Ikke vælge en muskelgruppe som er i forbindelse med balancearbejdet.

Udspænding skal ikke udløse smerte og skal foregå i en roligt tempo.

Lave bevægelighedsprøver, for ikke at skade noget.

Styrketræner for at få stabile led.

Afspændings skal komme ud fra bevægelighedstræning.

At man træner hele kroppen, for at opnå god funktion i hele kroppens bevægebane.

Undervisningen skal tilrettelægges så den passer til den enkeltes forhold, intensitet og gentagelser.

God tid til bevægelighedstræning.

Der skal først være en god bevægelighedstræning,så der ikke forekommer skader af kroppen.

Godt at lade deltageren være sin egen ekspert, for så er det muligt at vedkommende oplever nye sammenhænge og måske udvikler et netværk af handlemuligheder.

Styrke

Forhold som påvirker styrke som helhed:

• Køn, alder og modenhedsgrad.
• Medfødte anlæg, kropsproportioner, muskelfiberstruktur
• Personlighedstræk, selvfølelse og selvopfattelse
• Bevægelseserfaring
• Træningsmængde/træningsintensitet
• Skader, sygdom
• Oplagthed, motivation

Praktisk arbejde med styrke

Fokus på nogle af de områder som er på figuren. Målrettet styrketræning af kroppen.

Muskeltræning kan foregå mange steder = fitnesscenter, gymnastiksal eller i skoven m.m.

Den målrettede muskeltræning

Kan har flere hensigter fx at opnå større muskelmasse, udvikling af musklerne eller måske genoptræning af bestemte muskelområder.

Hvad er muskelstyrke?

A = forkortning på figuren

B = forlængelse på figuren

Træning af den udholdende dynamiske muskelstyrke

Antalsmetoden = når jeg tager 10mavebøjninger på maskinen og gentager det flere gange med pause imellem.

Tidsmetoden = hvis jeg tog tid på mine øvelser og stadigvæk gentog dem flere gange.

I fitness er der forskellige antal kilo man kan arbejde ud fra. Men det er også muligt bare at arbejde ud fra sin kropsvægt.

Cirkeltræning = træning i en gruppe hvor der er forskellige redskaber man bruger. Der er tid på hvor lang tid man er ved hvert redskab og der er pause når alle har været igennem redskaberne.

Træning af udholdende statisk muskelstyrke

• Træne med relativ let belastning og fortsætte til man ikke kan mere = udmattelse
• Træne med relativ stor belastning og fortsætte i 10-12 sek. men med mange gentagelser.
• Træne med stor belastning og fortsætte i 10-12 sek. men med 3-5 gentagelser.

Træning af maksimal dynamisk muskelstyrke

Serietræning:

• Belastning 90-100% af maksimal styrke.
• Øvelsen gentages 1-5 gange (en serie).
• 2-3 min. pause efter hver serie.
• I alt 3-5 serier.
• Cirkeltræning kan også bruges her.

Træning af maksimal statisk muskelstyrke

Her kan man bruge cirkeltræningensmetoden, fordi man kan tilrettelægge forløbet sådan at alle muskelgrupper bliver trænet.

Generelle retningslinjer i forbindelse med den målrettede muskelstyrketræning

Træne mindst tre gange om ugen.

Mere belastning når man er blevet bedre.

Grundig opvarmning.

Kvinder skal huske at spænde i bækkenbunden.

Der skal altid lægges vægt på oplevelsen, forbybelsen og det at være i bevægelse. Vigtigt at få en indre glæde ved at træne, så er der større chance for at man fortsætter.

Det er vigtigt at vi stopper op og reflektere over hvorfor vi træner, hvad gør det ved en og hvad kan motivere mig til at gøre mere. Hvad er mine stærke og svage sider og hvordan kan jeg styrke dem i forhold til mine omgivelser.

Udenholdenhed

Forhold som kan påvirke udholdenhed:

• Køn og alder
• Sundheds- og sygdomsmæssige forhold
• Medfødte anlæg
• Personlighedstræk og psykologiske forudsætninger (vilje, tålmodighed, motivation m.m.)
• Arbejde og fritidsaktiviteter
• Tidligere idrætslige erfaringer
• Træningsmængde og intensitet.

Praktisk arbejde med udholdendehed

At kunne iværksætte en træne, så kroppens evne til at optage, transportere og forbruge ilt.

At kunne udvikle udholdenhed i samspil med andre og derved opleve hvordan energien og oplagtheden kan påvirke samspillet.

Opgaver = fælles energi, leg og spillesituationer.

Målrettet udholdenhedstræning - konditionstræning

Formålet er:

Grundlæggende kondition som kan anvendes både i fritids og arbejdslivet

Udvikle optimal kondition som kan bruges i en specifik funktion eller disciplin.

Konditionstræning er opnåedelig gennem pulstælling fx løb, cykling eller crosstræning.

Metoder til konditiontræning

Kontinuitetstræning = længere distancer

Intervaltræning = skifter mellem arbejds og hvileperioder

Generelle retningslinjer for konditionstræning

Puls på 60-95% af den maksimale puls

3 gange om ugen på mindst halv time

Opvarmning

belastningen skal foregår i overensstemmelse med kroppens formåen

Hviledage

Ikke træne hvis kroppen ikke er på toppen.

Godt at begynde som ung

Undersøgelser af mennesker med hjerte eller lungelidelser før træningen begyndes.

Spændingsbalance

Der er både noget som hedder afspænding og underspænding = første er en spændingstilstand som passer til situationen. Men den anden er mennesker som har mistes evnen til at blive begejstret og ingen energi har.

Hvad bestemmer kroppens spændingstilstand?

Det gør samspillet mellempsykologiske og de fysiologiske faktorer i vores kroppe. Det er ubevidst men vi kan også bestemme via vores vilje.

Praktisk arbejde med spændingsbalance

Træner for at opnå en balanceret ligevægt i samspillet ned omgivelser eller bare en selv.

For at opnå kontrol med ens spændingsniveau i kroppen.

Opgaver = Samspil, der kan skabe beredskab og parathed og det knytter sig til øget spændingstilstand. Samspil, der indebær ro, omsorg og kropskontakt og det skaber afspænding og afslapning.

Målrettet arbejde med spændingsbalance

At kunne kontrollere spændingsforholdene i kroppen både ved at spænde op eller spænde af i hele kroppen eller bare en enkelt muskelgruppe.

Metoder til træning af spændingsbalance

Aktive metoder = 

Hold - slip både til muskler og til åndedrættet. 

Sving/ fjedren/ rotation er forskellige måder at regulere spændingsniveauet, frigør åndedrættet og understøtte den koordinerede rytmiske bevægelse. 

Strækøvelser bruges i bevægelighedstræning men kan også bruges som afspænding hvis der er fokus på at frigør åndedrættet og slippe spændingen i musklen.

Yoga-inspirende øvelser er øvelser hvor der fokuseres på åndedrættet i forbindelse med afspændingen. Det foregår på en langsom måde, hvor øvelse og åndedræt skal passe sammen. Jeg afspænder med yoga når jeg træner med min Nintendo Wii.

Indirekte respirationsøvelser er hvor der en bevægelse med både en aktiv, en passiv fase og dermed give efter for tyngden. Aktive = udvide brystkassen og dermed lette indåndingen. Passive = slip på udåndingen og spændingen i musklen.

Passive metoder =

Afspændingsmetoder hvor et andet menneske er involveret. 

Passive ryst/ bevægelser: ryster hinanden og derved opnå afspænding, stimulere sanser og mærke kroppens tyngden.

Massage, tryk, klap, tapping på muskler/ led: arbejdes roligt og langsomt hvis det er afspænding. Stimulering så skal der arbejdes hurtigt og med skift af metoder.

Suggestive metoder

Suggestiv = suggestiv, (se suggerere), som fremkalder suggestion; som øver en stærk følelsesmæssig påvirkning. 

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/sp-s%C3%A5/suggestiv

Afspænding hvor en anden person udøver stærk følelmæssig påvirkning via forskellige midler fx musik eller behagelig og rolig stemme.

Bio-feedback-apparat = der kan man følge spændingsniveauet på apparatets udslag.

Åndedrættet

Vi styrer vores åndedræt ud fra den situation som vi er i. Åndedrættet skal helst selv kunne regulere sig uden at vi blander os i det. Men i visse situationer har vi selv kontrol over det fx eksamenssituation.

At gribe ind i spændingsmønstre

Når der spændes er det godt hvis man selv ved, hvorfor spændingerne kommer og derved kan gøre noget ved dem. 

Koordination

Koordination er når mennesker kan få kroppens bevægelser til at samarbejde med hinanden og i forhold til omgivelserne.

Koordination i forhold til helheden:

• Alder, køn
• Medfødte anlæg
• Neuromotorisk modning og psykomotorisk udvikling
• Psykologiske forhold, som selvfølelse, tryghed, sikkerhed
• Bevægelseserfaring, læring
• Træning af det neuromuskulære system.

Koordination og teknik

Træner man koordinationsevnen skal der mange forskellige bevægelsesopgaver til for at kunne udvikle ens koordination. Samspil mellem perception, motorik og kognition.

Teknik trænes udfra hvad det er for en sportsgren man vi udfører.

Læring og koordinative egenskaber

Læringsevnen = stimuleres ved nye opgaver eller problemer

Styringsevnen = må man stille opgaver hvor bevægelsen gentages mange gange og tilpasser opgaven til ny belastning, hvis man vil blive bedre = Tilpasningsevnen  og omstillingsevnen 

Balanceevnen = at kunne holde og genfinde balancen

Rytmefornemmelsen = at kunne fornemme en rytme i en bevægelse, fornemme et rytmebillede, betoningerne i et bevægelsesmønster.

Tilpasset kraftindsats = at kunne bruge den kraft som er nødvendig for en bevægelse

Rum-, retnings- og relationsorientering = at kunne kontrollere og orientere sine bevægelser i forhold til rum, retning genstande og personer

Syns- og bevægelsesrelationen = at kunne styre alle dele af kroppen i forhold til det som ens syn har registreret

Reaktionsevne = at kunne igangsætte en bevægelse eller omstille sig fra en bevægelses til en anden hurtigt.

Praktisk arbejde med koordination

At have styring og kontrol over sine bevægelser og kunne mestre teknikkerne.

Den målrettede koordinationtræning

1. Orienteringsfase (tilvændingsfase)
2. Grovkoordineringsfasen (arbejdsopgave)
3. Finkoordinationsfase (hvad skal  specielt trænes)
4. Automatiseringsfase (gentagelser)
5. Stabiliseringsfase (tilpasning til andre forhold)

Faserne skal gerne glide over i hinanden.

Hvornår skal man træne koordinationen målrettet?

Børn fra 7 - 12 år. Men vi bliver aldrig for gamle til at lære nye bevægelser.

Hvorfor er den målrettede koordinationstræning vigtig?

Fordi man kan spare energi i de daglige bevægelser. Man kan bevæge sig let og ubesværet. Få en positiv oplevelse af kroppen og dermed øget selvfølelse og dermed indeholder koordinationstræning også psykologisk dimension.

Mental træning og koordination

Ved mental træning kan vi samle opmærksomheden og være optimal tilstede i aktiviten og yde det maksimale.