DKK 1-3-2011

Sprog stimulering. Kap 5 og kap 8.
Af: Bente Eriksen Hagtvet.
Variation i sprogudviklingen og Situationsuafhængigt sprog.
Forsinkelser eller variationer i udviklingen af det sproglige område kan i princippet inddeles i to:
Forskelle i udvikling inden for forskellige sprogområder hos et og samme individ, såkaldt intraindividuelle forskelle og forskelle mellem individer, såkaldt individuelle forskelle.
Børnene som kommer jo fra flere miljøer og kultur, det er vigtigt at man tager udgangspunkt i den enkle da det ikke er lige meget hvordan man lære og tænker på det kommer meget an på hvordan barnet er og den måde den opvokser på og de to sproget som har problemer med sproget, det skyldes mange gange at de ikke kan der deres modersmål godt nok før at de skal lære et andet sprog så derfor er det vigtigt at de kan deres modersmål før de skal lære et nyt for hvis de ikke kan deres egen sprog godt nok kan der være problemer med forståelsen og det får et forkert billede inden i. og der for er det vigtigt, at man læser bøger eller snakker med børnene om, hvad man ser når man fx er ude at gå tur eller bare er hjemme hvor man så snakker om de ting man bruger og gør der så børnene får en god billede forståelse og på den måde får de nemmere ved at lære at tale og lære sproget, der er også forskel på, piger og drenge hvordan de lære på, pigerne er hurtigere end drengene til at lære tingene på. Men noget man skal være opmærksom på er at hvis man oplever at der er et barn som har sprog vanskeligheder skal man søge hjælp ved eksperterne og få dem undersøgt noget er meget vigtigt er at man får undersøgt hørelsen da det jo det har en stor betydning for barnets indlæring for hvis den ikke kan høre har den jo ikke mulighed for at høre hvad Man siger. I følge Heath i Roadville dominerer musik, rytme, bøger, rim og remser det lille barns pædagogiske verden.
Og man bruger sproget forskelligt som Bernstein ser det at tilhøre en klasse som en dimension, som skaber barrierer mellem grupper - blandt andet fordi forskellige klasser bruger sproget forskelligt. Arbejderklassens sprog beskriver Bernstein som præget af en begrænset eller indsnævret ("restricted") kode, mens middelklassens sprog er elaboreret eller nuanceret ("elaborated").
Han vil sandsynligvis videre hævde, at han aldrig har ment at lægge en sådan værdinorm på ko-debrugen i forskellige klasser. Derimod er det vigtigt at synliggøre forskellene, således at børneinstitutionerne og skolen kan tage pædagogisk hensyn til, at børn fra forskellige sociale lag ofte har forskellig livsorientering, som genspejles i deres sprogbrug. Både arbejderklassens og middelklassens børn kan desuden bruge begge koder, vil han mene, men de varierer, når det gælder de situationer, hvor de finder det naturligt at bruge den ene eller den anden kode. Det handler altså mere om forskellighed i tolkning af en situation end om sproglig kompetence.
Heath observerede følgende udviklingsmønster i samspillet omkring bøgerne:
1. De voksne retter først og fremmest børnenes opmærksomhed mod elementer i bøgerne: ting, bogstaver, former, farver. Børnene deltager ved at svare på de voksnes spørgsmål om specifikke forhold ved tingene. Der trækkes sjældent analogier fra billederne i bøgerne til virkelighedens verden.
2. Efter treårsalderen forventes det, at børnene værdsætter bøger som kilder til underholdning og information. De må nu sidde stille og lytte for derefter at gøre rede for indholdet i det læste, når de voksne efterfølgende stiller spørgsmål fra teksten.
3. Efterhånden får arbejdsbøger ("workbooks") stigende betydning. Nu bliver der ny fokus på former, farver, bogstaver og tal. Det er også vigtigt at skrive pæne bogstaver og rette linjer, når former og farver matches ved hjælp af linjer, som trækkes mellem billeder, tal og tekst.
Kap 8
Børnene lære sproget gennem fortællinger, billeder, oplevelser, tekster, selvdiktet historier, fantasier, narrativer fortællinger, narrativer, børns evne til at skabe historier eller beretninger, spontan eller genfortællende form.
Barnet hentede ikke bare stof fra eget følelsesliv. Groft set var der tre erfaringsområder, som gik igen i hendes narrativer:
- Verden. Oplevelser, som barnet havde haft eller forventede at skulle have i forbindelse med mennesker, ting og hændelser, blev beskrevet og fortolket.
- Selvet. Egne følelser, tanker og handlinger blev udforsket, opdaget og beskrevet.
- Sproget. Repræsenterende og fortolkende sprog blev udforsket og manipuleret gennem at prøve og fejle med forskellige former og udtryksmåder.
Disse tre erfaringsområder, verden, selvet og sproget, er præcis de samme, som børn udforsker, når de legeskriver. Måske er det grundlæggende de temaer, opdragelse og udvikling handler om, og hvor skolens faginddeling afspejler en overfokusering på "verden" i forhold til "selvet" og "sproget"?