SKB opgave

I dag har vi fundet ud af, at vores målgruppe er 0-3 år og vi vil udfra SKB lave en aktivitet, som omhandler sproglighed og kropsbevidsthed.
Vi vil benytte os af smttemodellen til udførelsen af vores aktivitet.
Vi har aftalt, hvor vores feltarbejde skal foregå og vi skal lige undersøge om vi må filme der, for det var der andre som havde problemer med.
Vi laver vores feltarbejde i god tid, så vi har mere tid til den skriftlige del.

Sang om æbler

Sprogligt

Pædagogik gruppeopgave

I vores store gruppe er vi enige om bygge vores opgave på Alexander Sutherland Neill. Vi håber det kan godkendes af Erika og Lisbeth.
Nu har vi fået godkendt vores pædagogiske tænker/ideolog

DKK 1-3-2011

Sprog stimulering. Kap 5 og kap 8.
Af: Bente Eriksen Hagtvet.
Variation i sprogudviklingen og Situationsuafhængigt sprog.
Forsinkelser eller variationer i udviklingen af det sproglige område kan i princippet inddeles i to:
Forskelle i udvikling inden for forskellige sprogområder hos et og samme individ, såkaldt intraindividuelle forskelle og forskelle mellem individer, såkaldt individuelle forskelle.
Børnene som kommer jo fra flere miljøer og kultur, det er vigtigt at man tager udgangspunkt i den enkle da det ikke er lige meget hvordan man lære og tænker på det kommer meget an på hvordan barnet er og den måde den opvokser på og de to sproget som har problemer med sproget, det skyldes mange gange at de ikke kan der deres modersmål godt nok før at de skal lære et andet sprog så derfor er det vigtigt at de kan deres modersmål før de skal lære et nyt for hvis de ikke kan deres egen sprog godt nok kan der være problemer med forståelsen og det får et forkert billede inden i. og der for er det vigtigt, at man læser bøger eller snakker med børnene om, hvad man ser når man fx er ude at gå tur eller bare er hjemme hvor man så snakker om de ting man bruger og gør der så børnene får en god billede forståelse og på den måde får de nemmere ved at lære at tale og lære sproget, der er også forskel på, piger og drenge hvordan de lære på, pigerne er hurtigere end drengene til at lære tingene på. Men noget man skal være opmærksom på er at hvis man oplever at der er et barn som har sprog vanskeligheder skal man søge hjælp ved eksperterne og få dem undersøgt noget er meget vigtigt er at man får undersøgt hørelsen da det jo det har en stor betydning for barnets indlæring for hvis den ikke kan høre har den jo ikke mulighed for at høre hvad Man siger. I følge Heath i Roadville dominerer musik, rytme, bøger, rim og remser det lille barns pædagogiske verden.
Og man bruger sproget forskelligt som Bernstein ser det at tilhøre en klasse som en dimension, som skaber barrierer mellem grupper - blandt andet fordi forskellige klasser bruger sproget forskelligt. Arbejderklassens sprog beskriver Bernstein som præget af en begrænset eller indsnævret ("restricted") kode, mens middelklassens sprog er elaboreret eller nuanceret ("elaborated").
Han vil sandsynligvis videre hævde, at han aldrig har ment at lægge en sådan værdinorm på ko-debrugen i forskellige klasser. Derimod er det vigtigt at synliggøre forskellene, således at børneinstitutionerne og skolen kan tage pædagogisk hensyn til, at børn fra forskellige sociale lag ofte har forskellig livsorientering, som genspejles i deres sprogbrug. Både arbejderklassens og middelklassens børn kan desuden bruge begge koder, vil han mene, men de varierer, når det gælder de situationer, hvor de finder det naturligt at bruge den ene eller den anden kode. Det handler altså mere om forskellighed i tolkning af en situation end om sproglig kompetence.
Heath observerede følgende udviklingsmønster i samspillet omkring bøgerne:
1. De voksne retter først og fremmest børnenes opmærksomhed mod elementer i bøgerne: ting, bogstaver, former, farver. Børnene deltager ved at svare på de voksnes spørgsmål om specifikke forhold ved tingene. Der trækkes sjældent analogier fra billederne i bøgerne til virkelighedens verden.
2. Efter treårsalderen forventes det, at børnene værdsætter bøger som kilder til underholdning og information. De må nu sidde stille og lytte for derefter at gøre rede for indholdet i det læste, når de voksne efterfølgende stiller spørgsmål fra teksten.
3. Efterhånden får arbejdsbøger ("workbooks") stigende betydning. Nu bliver der ny fokus på former, farver, bogstaver og tal. Det er også vigtigt at skrive pæne bogstaver og rette linjer, når former og farver matches ved hjælp af linjer, som trækkes mellem billeder, tal og tekst.
Kap 8
Børnene lære sproget gennem fortællinger, billeder, oplevelser, tekster, selvdiktet historier, fantasier, narrativer fortællinger, narrativer, børns evne til at skabe historier eller beretninger, spontan eller genfortællende form.
Barnet hentede ikke bare stof fra eget følelsesliv. Groft set var der tre erfaringsområder, som gik igen i hendes narrativer:
- Verden. Oplevelser, som barnet havde haft eller forventede at skulle have i forbindelse med mennesker, ting og hændelser, blev beskrevet og fortolket.
- Selvet. Egne følelser, tanker og handlinger blev udforsket, opdaget og beskrevet.
- Sproget. Repræsenterende og fortolkende sprog blev udforsket og manipuleret gennem at prøve og fejle med forskellige former og udtryksmåder.
Disse tre erfaringsområder, verden, selvet og sproget, er præcis de samme, som børn udforsker, når de legeskriver. Måske er det grundlæggende de temaer, opdragelse og udvikling handler om, og hvor skolens faginddeling afspejler en overfokusering på "verden" i forhold til "selvet" og "sproget"?

Tirsdag havde vi SKB med Susanne, hun startede men at give os en test,for at se hvor meget vi ved på nuværende tidspunkt, og kunne huske ud fra de 3 tekster vi havde læst,uha selv om jeg mente, at jeg mødte velforberedt op, syntes jeg bare at jeg ikke kunne huske en disse :o( da vi så havde lavet testen fik vi den en gang mere hvor Susanne så gik den igennem med os.

Der var 9 spørgsmål som lød sådan.


1.Hvordan definere WHO sundhed?
2.Forklar hvad det brede positive sundhedsbegreb handler om?
3.Hvad er sundhedsfremme (definere begrebet ved bl.a at beskrive hvilken tænkning sundhedsfremme er baseret på, mål,midler, hvilket perspektiv der arbejdes ud fra)
4.Hvad er forebyggelse? (definere begrebet ved bl.a at beskrive hvilken tænkning forebyggelse er baseret på mål, midler, hvilket perspektiv der arbejdes ud fra samt de tre forebyggelsesgrupper)
5.Giv et eksempel på hvordan pædagogen kan arbejde sundhedsfremmende i den pædagogiske praksis- (Vælg en målgruppe og giv et konkret eksempel på hvordan du som pædagog vil arbejde sundhedsfremmende)
6.Giv et eksempel på hvordan pædagogen kan arbejde sygdomsforebyggende i den pædagogiske praksis- (Vælg en målgruppe og giv et konkret eksempel på hvordan du som pædagog vil arbejde sygdomsforebyggende)
7.Giv et bud på hvordan det er vigtigt at have det naturvidenskabelige perspektiv på sundhed?
8.Giv et bud på hvordan det er vigtigt at have det samfundsvidenskabelige perspektiv på sundhed?
9.Giv et bud på hvorfor det også er vigtig at have det humanvidenskabligelige perspektiv på sundhed?

Og så skulle vi arbejde i grupper efter middag hvor jeg var sammen med Inga og Susanne men det nåde jeg ikke for jeg blev dårlig og måtte tage hjem.

Velkommen til vores blog

Hej alle læsere
Ja, nu er vi så i gang med endnu en ny blog og vi håber I tager godt imod den. I er velkommende til at komme med kommentarer til vores indlæg eller andet vi sætter ind. Vi glæder os til de kommende udfordringer, men det bliver sikkert ikke en dans på roser, for det skal arbejdes hårdt her i foråret.
Der kommer både fagligt stof, tanker, spas, videoklip, opskrifter og en masse andet her på bloggen, så alle kan glæde sig over at kigge herind engang imellem.
Hilsen Lene og Susanne

PÆD 21/2 2011

 Lisbeth er vores nye pædagogiklærer og vi havde hende for første gang mandag d. 21/2 2011.
Vi havde en del om menneskesyn og det kommer jeg ind på senere.

SKB 22/2 2011 uge 8

Vi startede med en test over det vi havde læst til tirsdag. Det var noget af et chok og klappen gik ned hos flere, for nu kunne man ikke huske noget som helst. Men gudskelov gennemgik Susanne det hele med os bagefter.
Vi fik til opgave at give svar på nogle spørgsmål i grupper.
Jeg var sammen med Inga og Lene, men Lene måtte gå hjem for hun blev dårlig.
Opgaven gik ud på:
Hvad skal og kan pædagoger bruge sin viden om sundhed til i den pædagogiske praksis?
Omdrejningpunkterne for besvarelserne er følgende:
Sundheds opfattelserne
Sundhedsfremme og forebyggelse
Videnskabs perspektiverne
Inddrage OAS følelsen af sammenhæng
Kost, hygiejne og bevægelse
Hvordan kan pædagogen arbejde sundhedsfremmende og forebyggende i forhold til Anton Antonowsky?

Gruppearbejde SKB Susanne og Inga

Hvad skal og kan pædagogen bruge viden om sundhed til i den pædagogiske praksis?

Omdrejningspunkterne for besvarelsen er følgende:

·        sundhedsopfattelserne,

·        sundhedsfremme og forebyggelse

·        videnskabsperspektiverne

Derudover kan man inddrage følelsen af sammenhæng og kost, hygiejne og bevægelse.

Målgruppe: Dagtilbud 3 – 6 år.

Pædagogen skal bruge sin viden om sundhed for at leve op til loven, bl.a. Sundhedsloven § 119 – 129 og dagtilbudsloven § 7 hvor der står: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

I WHO’s positive definition af sundhed er: sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom.

Antonovskys definition af sundhed er: OAS (følelse af sammenhæng), livsglæde og livsmod

Det vil sige at pædagogen både skal arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende.

Pædagogen kan arbejde sundhedsfremmende ved at skabe livskvalitet og livsglæde i dagtilbuddet. Det kan hun gøre ved at vise børnene omsorg, anerkendelse, hjælpe dem til at blive inkluderet i fællesskaber og sørge for at de får en følelse af sammenhæng. Det gør hun ved at sørge for at der er forudsigelighed (tryghed) i hverdagen, og at børnene får passende udfordringer og medbestemmelse.

Pædagogen kan arbejde sygdomsforebyggende ved at sørge for at børnene for frisk luft, motion og sund mad (hvis der er madordning i dagtilbuddet) Hun skal lære børnene om håndhygiejne, sørge for udluftning og holde øje med at hygiejnen i institutionen er i orden.

Der er 3 videnskabsperspektiver på sundhed:

·        Det naturvidenskabelige = viden om kroppen som en biologisk organisme. Pædagogen skal have en viden om, hvordan kroppen fungerer og en viden om hvad der gør mennesker syge og hermed en viden om, hvilke livsvilkår der fremmer det sygdomsfrie liv. Bygger på den patogenetiske viden (hvad gør mennesker syge?)

·        Det samfundsvidenskabelige: Pædagogen skal have en viden om, hvordan samfundets institutioner bidrager til sygelighed og hermed en viden om, hvordan institutionslivet tilrettelægges så en sund udvikling understøttes og sygdom undgås.

·        Det humanistiske perspektiv: Her har pædagogen fokus på det enkelte barns ret til at være subjekt og på at barnet har en følelse af sammenhæng i sit liv (Antonovsky). Det humanistiske perspektiv bygger på den salugenetiske tænkning (hvad gør mennesker sunde?)

 

DKK 1/3 2011

1/3 2011

Forskel og fællesskab

Af: Helle Bundgaard & Eva Gulløv

Kapitel 6 Bureaukrati, forvaltningen sætter spor

Fortæller om at efter 1998 ændrede man folkeskoleloven i forhold til tosprogede børn. Modtagerskolerne skal væk og sprogstimulering skal starte tidligere. Nu skulle kommunerne tager sig af sprogstimuleringen og det var et krav de skulle leve op til. Her i bogen er det 1 kommune, som der omtalt i feltarbejdet. Forfatternes feltarbejde kommer til udtryk i dette kapitel, som handler om forvaltningen, andre aktører og de procedurer der blev sat i spil med hensyn til sprogstimulering af tosproget. Der er også fokus på Serviceloven og de pædagogiske læreplaner, som kom i 2004 fra politisk side.

Implementering af lovændringen

Derfor skulle der være sprogstimulering allerede i børnehaven, for at børnene havde sprogkundskaber i dansk, når de skulle begynde i folkeskolen. Der blev lavet et udvalg, som havde ansvaret for at implementering af loven (LBK 486 § 4a). Der blev lavet nye skemaer, som skulle indeholde generelle beskrivelser af barnet fx kognitive, emotionelle, motoriske og sociale udvikling. Men der var ikke lagt stor vægt på det sproglige, så ud at det kunne man fastslå at forvaltningen kunne bruge dette til at fordele de ressourcer, som var nødvendige i de institutioner som havde brug for det. Skemaerne afspejlede udvalget professionelle syn på etniske minoritetsbørns integrations i Danmark.

En modstandsreaktion

Fra en institution blev skemaerne mødt med meget skeptisk, fordi lederen mente at der krævede for mange ressourcetimer at skulle udfylde disse skemaer og involvere forældrene, for at de skulle skrive under på de observationer pædagogen havde foretage sig angående børnene. Lederen lavede sit eget skema som kun omhandlede sprogstimulering og lavede observationer af børnene. Lederen sendte skemaerne til forvaltningen efter et pædagogisk møde, men fik skemaerne igen med anmærkninger, fordi lederen ikke havde rettet sig efter det , som forvaltningen havde pålagt lederen at gøre. Her var der tydeligvis en magtkamp imellem lederen og forvaltningen. Sociologen Pierre Bourdieu har kaldt dette ”en fornemmelse for spillet”, som betyder at politiske krav bliver mødt forskelligt blandt aktørerne.

En tilpasningsstrategi

I en anden institution synes lederen at det var okay med sådanne nye skemaer, selvom arbejdspresset voksede på personalet mens det stod på. For forvaltningen ved sikkert, hvad der er bedst for børnene. Det danske sprog blev vægtet højt i institutionen, men der var ikke en egentlig sprogtilbud til tosprogede. Andet end de skulle tale dansk. Her blev det set som en pligt at kunne dansk, for så var man villig til at blive integreret i samfundet. Måske var Lederen bare enige fordi der skulle sammenlægges nogle institutioner og flere ledere skulle fyres. Så derfor samtykkede lederen, fordi hendes job var i farer. Ellers også var det bare fordi lederen og personalet mente at forvaltningen altid har ret og ikke stiller spørgsmål til nye tiltag.

Samtale om sprogvurdering

I en samtale om et barn bliver moderen frustreret, fordi skemaet ikke kun omhandler sproglige kundskaber, men også motoriske og emotionelle kundskaber. Det mener moderen ikke har betydning for tilegnelsen af sproget, men pædagogen forklarer At talecentret ligger tæt op af det center som har med det emotionelle og motoriske at gøre. Forklaringen hjælper ikke moderen, som ikke forstå hvad forvaltningen skal med de oplysninger, for hun mente det drejede sig om de sproglige egenskaber. Moderen bliver bange for at hendes søn bliver stigmatiseret som dårlig til dansk og derfor senere ikke kan starte i folkeskolen som andre børn, men i stedet skulle starte i modtagerklassen, som er for børn med dårlige dansk kundskaber. Pædagogen giver moderen skyldfølelser, fordi hun påpeger at de hidsige udbrud stammer fra at han skulle være renlig for hurtig. Det kan hurtigt give konflikter, når magt bliver anvendt og forståelsen af skemaernes betydning ikke er tydelig nok for forældrene. Uanset hvad forældrene mener skal skemaerne afleveres alligevel.

Personaleopfattelser

Det er forskelligt, hvordan personalet reagere på de nye skemaer. Nogle bliver usikker på deres kompetencer til at udfylde skemaer og have samtalen med forældrene. Der blev i de to institutioner ikke foretaget nye pædagogiske tiltag for at lære børnene dansk, så det kan godt være at intentionerne fra forvaltningen var bedre dansk kundskaber, men lederen fra de to institutioner købte åbenbart ikke budskabet eller havde intentioner om at føre det ud i livet.

Forældrenes reaktioner

Der er forskellige reaktioner fra forældrene. Det drejer sig både om skræmte forældre, som tror deres børn bliver stigmatiseret i forhold til andre børn. Men også at børnene bliver behandlet anderledes end danske børn, bare fordi de kommer fra en anden kultur. Mange forældre kommer deres børn i institutionerne, fordi de gerne vil give deres børn de bedste muligheder for at lære dansk så tidligt som muligt, så de ikke skal føle sig anderledes når de starter i skolen. Der er mange synspunkter at tage hensyn til, når forvaltningen laver nye tiltag, som gerne skulle virke godt, men ikke altid kommer til at virke efter hensigten.

Politisk styring og pædagogisk praksis

Skemaerne kommer fordi politikkerne har en ide om, at det er bedre for samfundet at børnene lærer dansk tidligt, fordi samfundet så er fri for at have modtagerskoler eller andre specielle foranstaltninger, som kræver mange ressourcer. Men politikkerne glemmer måske at der er mennesker, som bliver berørt af sådanne skemaer og det er åbenbart ikke altid positivt det forældrene får ud af det. Pædagogerne bliver sat til at løse de problemer, som samfundet står overfor, fordi de har børnene i deres varetægt til daglig. Men hvis pædagogerne ikke føler sig uddannet til disse opgaver, så bliver indsatsen også derefter.

Konklusion

Det er ikke altid de nye tiltag bliver modtaget, som den positive ting det egentligt var ment som fra starten. For det berører både børn, forældre, pædagoger, lederen og forvaltningens udvalg og de har forskellige tilgange til emnet og derfor forskellige meninger om disse skemaer. Her kan man virkelig set det hierarki som eksisterer i samfundet, fordi det kommer fra toppen og ender ned ved den som befinder sig nederst i hierarkiet i dette tilfælde. Det er så nogle som har overskud til at kæmpe i mod, men uanset hvad så kommer skemaerne alligevel til udvalget i forvaltningen, så her kan man rigtig se hvordan magten kan udøves i praksis.